Så er invitationerne sendt ud og de første er i al fald modtaget. Hr. toastmaster Christian har nemlig ringet og påpeget en fejl. Hans e-mailadresse står i invitationen som christiannielsen(a)gmail.com. Det er ikke helt rigtigt. Vi har overset et "s" og den rigtige adresse er altså christiansnielsen(a)gmail.com. Vi håber at I ser det inden en stakkels, fremmed Christian spammes med mails om indslag (for I er selvfølgelig helt vilde for at få lov til at performe til vores bryllupsfest, hvilket vi sætter stor pris på :). Vi vil prøve at sprede budskabet på anden vis også, men forhåbentlig ser en del det her.
Altså - toastmasteren kan kontaktes via telefon (nummeret stemmer) eller e-mail christiansnielsen(a)gmail.com
- Og så kan jeg lige forstå at nogle af invitationerne er blevet ombyttet, så nogen i Stilling har fået nogle der skulle have været til Als og omvendt. Vi forsøger at rette op på det. Skulle andre have fået en forkert invitation, så sig til. Vi er åbenbart ikke særlig fejlfri ;)
( "(a)" = @)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar