mandag den 28. september 2009

Drømmen om to ringe i guld

Så skete det, vielsesringene kom på udsalg... og 20% rabat er en god deal. Så vi har i skrivende stund lige været over og bestille et sæt ringe til det der bryllup.


Så... sådan ser bestillingssedlen og kviteringen ud. Det er ærgeligt at sedlen ligger helt tilfældigt henover prisen, så I ikke kan følge med i budgettet... Men der må I gætte. Jeg kan afsløre at det er guldringe.

Det var måske tidligt at bestille, men som sagt er der tale om et godt tilbud, og alt i alt er der jo kun 10 måneder til brylluppet. Så vi kan lige nå at få dem (leveringstiden er cirka en uge...).

søndag den 13. september 2009

Mmm... Mimo

Så var det weekenden, hvor vi tog til Kongens København for at høre Kongens Bikstok Røgsystem i Kongens Vega. Det så cirka sådan her ud:
Og nu siger du så: "Kongens Bikstok, sejt!" efterfulgt af: "Men hvad er det lige det har med bryllup at gøre?" Det kommer her, da vi nemlig alligevel var i Kongens København for at se Kongens Bikstok i Kongens Vega, kunne vi lige så godt tage forbi Kongens Mimo, der skulle skrædderrere for mig...
Mimo var simpelthen anbefalelsesværdig. Meget engageret, meget interesseret og meget morsom i hele opmålingsfasen. Og kigge på stof fasen. Her er hvad vi kom frem til... silke:
Så nu syer Mimo en fiiin vest til mig, og når jeg kommer tilbage beder jeg ham nok om at sy bukser og slips oveni. Jeg sprænger mit tøjbudget lidt (meget). Men vi ser det som en investering.
-Sune
(Ps: Mimos hjemmeside ligger over til højre i vores bryllupslinks).

onsdag den 9. september 2009

Og nu med lidt mere...

Og så er save the date-kortene sendt ud. Vi mangler lige at komme forbi Paw og Iben med et, men alle andre burde være med på datoen nu og planlægge deres ferie på et andet tidspunkt.
Sune har snakket med Mads-i-banken og det hele ser fint ud.
Vi har måttet opgive spejderhytten da den kun lejes ud i 14 dages perioder i sommerferien, og det var alt for dyrt og unødvendigt - men min mutti er ganske villig til at arrangere overnatninger andre steder.

Vi var til bryllup for 14 dage siden og er ikke blevet mindre spændte af det. Vi glæææææder os!
Ellers har vi fået lavet en aftale med en dj, kigget lidt på mulig mad (selvom Sune ikke rigtig får gjort noget ved det) og ellers glædet os. Og der er under et år tilbage nu!