
Vi har været ude og se de lokaler vi har lejet (lidt den omvendte rækkefølge af hvad jeg vil anbefale). De er simpelthen fantastiske. Over al forventning. Og så fik vi en god rabat for at flytte datoen plus lidt hjælp på selve dagen med borddækning. Men lidt ekstra hjælp til servering må vi stadig betale for... Alt i alt super, men jeg glemte helt at tage billeder derude.
Som erstatning kan I få et fiiint billede taget ud af et bilvindue...

Så tilbage til emnet. Vi har brugt tid hos en bager (bryllupskage) og blev lidt klogere, men ikke meget. Vi har tilbragt tid med at ringe til kokke på deres sommerferie, da vi pludselig blev i tvivl om hvordan det skulle gøres med det der mad. Vi har fundet lidt oplysninger om en spejderhytte, der ligger rimeligt tæt på Skovkroen, som vi regner med at skaffe, så der er gratis overnatning til alle (hvis det lykkes, vi krydser fingrer). Vi har fundet locations til bryllupsfotos og så har vi kigget nærmere på slotskirken. Vi har i et tidligere indlæg vist hvordan den ser ud udefra, her er et billede fra indersiden af kirken...
Så da vi kom hjem igår, greb vi fat i budgettet for at se på hvordan vi kunne få alle de nye indtryk og ideer til at passe sammen, og det ser ud til at lykkedes.
Og tænk... nu er der næsten kun et meget langt år til...
-Henriette & Sune